At arbejde i en bestyrelse kræver kompetence, personlighed, erfaring og forståelse for at netop bestyrelsesarbejdet er strategisk arbejde med mennesker – i et tæt samarbejde med ledelsen og virksomhedens organisation.
Min tilgang til bestyrelsesarbejde er baseret på mine mere end 20 års erfaring som topleder, erfaring fra aktivt arbejde i meget forskellige bestyrelser – og ikke mindst baseret på en grundig bestyrelsesuddannelse, som har bidraget med gode værktøjer og metoder til at gøre arbejdet endnu mere resultatorienteret.
___
- Teamsamarbejdet er for mig meget vigtigt. Forandringsprocesser med succes gennemføres ikke som enkelt person, men kun igennem et forpligtende og involverende samarbejde mellem relevante aktører
- Som bestyrelsesleder eller medlem står jeg gerne i spidsen for at etablere et sådant involverende samarbejde mellem aktionærer, bestyrelse og direktion
- Jeg bidrager gerne til at sikre et nødvendigt arbejdsgrundlag for bestyrelse og direktion, samt at der er opbakning om denne i aktionærkredsen - en klar forudsætning for den forandringsproces, der skal gennemføres
- Det er vigtigt for mig med et godt, åbent og tæt samarbejde, både i bestyrelsen og med den adm. direktør. Jeg bidrager om ønskeligt som sparringspartner og coach
- Jeg vil arbejde for at sikre, at de fornødne ressourcer er tilgængelige for at gennemføre bestyrelsens fokusområder
- Jeg vil sikre, at bestyrelsens opgave altid er at skabe værdi, og at bestyrelsen er sammensat på en måde, som sikrer, at de rigtige og relevante kompetencer er til stede